Mød Team Tvilling til Skagen Marathon

Fredag den 7. oktober inviterer Skagen Marathon til et inspirerende foredrag med Team Tvilling. Her vil Steen og Peder fortælle om deres store indsats for at nuancere opfattelsen af handicappede samt hvordan man kan motiveres til bedre sportspræstationer.At løbe marathon er en præstation i sig selv, hvor man både udfordres fysisk og mentalt. Men at løbe en marathon med sin handicappede bror i kørestol det må siges at være en præstation ud over det sædvanlige. Team Tvilling er historien om, hvordan to brødre satte sig for at gøre op med folks fordomme om handicappede og deres muligheder, men det er også historien om gensidig motivation til endnu bedre sportspræstationer som et team.

Steen Mondrup fortæller: I starten troede mange, at vi kun var et underholdende indslag, men vores mission er at åbne omverdens øjne for, at kørestolsbrugere og handicappede kan meget mere end de tror, og vi håber at kunne inspirere til at se mulighederne frem for begrænsningerne. Vores fælles livshistorie gør, at vi ikke tager noget for givet og at man kun får et godt liv, hvis man arbejder for det med den rette indstilling.

CVet over løbs-og sportspræstationer er imponerende; det tæller både marathonløb, triathlon, KMD Ironman Copenhagen, TYR Open Water Swim og mange andre fantastiske bedrifter.
Overskriften for Team Tvillings foredrag Fra kuvøse til jernmænd er derfor meget dækkende for Steen og Peders historik og livshistorie.

Glæd dig til et spændende foredrag med Team Tvilling i Kulturhus Kappelborg fredag den 7. oktober kl. 20.00. Foredraget er gratis for alle løbsdeltagere i Skagen Marathon og koster 100 kr. for alle, som ikke deltager i løbet.

Foredraget er sponseret af Hjulmand Kaptain og BDO.

Skagen Marathon arrangeres af Turisthus Nord, Skagen OK- og Motion samt af Arena Nord.

Læs mere her

tags: Kulturhus, Arena, KMD, motivation, handicap,

DitKort Sverige – Vælg selv centrum til dit næste sverigeskort

Vælg selv dit kortområde over Sverige og navngiv dit kort! Nordisk Korthandel har videreudviklet DitKort Danmark til nu også at gøre det muligt at bestille DitKort SVERIGE.DitKort Sverige med på turen
Nu kan du selv bestemme centrum på kortet, og hvad kortet skal hedde. Det er slut med at ens by, område, vandrelede ligger i hjørnet af et kort, hvilket tidligere krævede, at man købte 2 eller flere kort for at dække området. Nu kan man få præcis det kortudsnit man ønsker over vandreturen, cykelturen eller bilturen.

DitKort Sverige op på væggen
Nu kan du også selv vælge type, størrelse og titel på dit flotte vægkort over eget valgte område i Sverige. Det kan fås i størrelser helt op til 160 x 130 cm og kan klæbes op og rammes ind på mange flotte måder. Disse kort er perfekte som udsmykning til væggen derhjemme, på kontoret eller i sommerhuset.

Hvad er et topografisk kort
Topografi betyder beskrivelse af et landskabsudformning. De 2 svenske topografiske kort giver et detaljeret billede af det svenske landskab med angivelse af blandt andet: terræntype, veje, stier, jernbaner, bygninger, vandløb, skove, højdekurver og stednavne.

2 nye korttyper

Vejkort (Vägkartan) 1:100.000
Vejkortet over Sverige dækker hele Sverige og giver et overblik over landets infrastruktur såsom byer, vejnet og jernbanenet. På kortet er blandt andet indtegnet cykelruter, vandrestier og løberuter. Kortene kan bruges til ruteplanlægning, cykelture, vandreture eller til udsmykning. Fås som plakat, foldet kort eller opklæbet i en flot ramme. Der er signaturer for bl.a. veje og stier, marsk og sump områder, fortidsminder og grænser for nationalparker m.v. Kortet er lavet ud fra Lantmäteriets topografiske data.

Vandrekort (Terrängkartan) 1:50.000
Det detaljerede vandrekort dækker det meste af Sverige undtagen bjergområderne, der grænser op mod Sverige og Finland. På kortet er blandt andet indtegnet vandreruter med røde linier. Kortene kan bruges til ruteplanlægning, cykelture, vandreture eller til udsmykning. Fås som plakat, foldet kort eller opklæbet i en flot ramme. Der er signaturer for bl.a. veje og stier, marsk og sump områder, fortidsminder og bygningsværker, samt grænser for nationalparker m.v. Højdekurver er gengivet med ækvidistance på 5 meter. Kortet er lavet ud fra Lantmäteriets topografiske grunddata.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Finland,

Ny spændene indlægssål fra Aserve, Scandinavia

Uriel Memory Foam indlægssål.Høj kvalitets hukommelse skumindlægssåler, der giver god komfort og stødabsorbering, når du går eller stå meget. Sålerne reducere desuden tryk på ankel, knæ og lænd.

Det antibakteriel åndbarer ortholite materiale, forhindre dannelsen af svamp og sved, og hjælper til at flytte fugt og lugt væk fra foden, og sikre dig høj komfort hele dagen. Dette produkt er antistatisk og i modsætning til traditionelle indlægssåler, ændre sålen sig ikke, da 40 % af sålen er lavet af memory foam. Kan bruges i alle slags fodtøj, og anbefaler ligeledes til Diabetikker.

Fås fra størrelse 35 til 47 og koster kr. 110,00,- i vejl. udsalg.

Læs mere her

tags: bakterie,

Hver tolvte kvinde klar til plastikkirurgi i 2016

Otte procent af landets kvinder overvejer at lægge sig under kniven for at ændre udseendet i løbet af 2016. Interessen for kosmetisk plastikkirurgi er mere end dobbelt så stor i København som i Nordjylland.Antallet af plastikoperationer er eksploderet siden årtusindskiftet. Hvad der blev set som ren futurisme tilbage i 1970erne, er i dag en reel og accepteret løsning for personer, der er utilfredse med deres udseende. I en ny analyse foretaget af Voxmeter for Aleris-Hamlet Hospitaler svarer otte procent af de adspurgte kvinder, at de i løbet af 2016 enten forventer eller overvejer at få foretaget for eksempel en brystforstørrende operation, et ansigtsløft eller en fedtsugning. Det svarer til, at hver tolvte kvinde går med planer om at lade sig operere for at forskønne den fysiske fremtoning. Bo Jønsson, specialeansvarlig overlæge i plastikkirurgi ved Aleris-Hamlet Hospitaler, mener, at den store interesse er udtryk for en generel holdningsændring i samfundet.

I dag er plastikkirurgi ikke længere tabuiseret. Vi oplever et større fokus på det naturlige look nu. For langt de fleste handler det ikke om at få de største bryster eller den flotteste modelkrop. Vi oplever en tendens til, at kvinderne blot gerne vil ligne sig selv for nogle år tilbage, så de kan forblive attraktive på jobmarkedet og i deres personlige relationer. Kvinderne gør det i høj grad for deres egen skyld, fordi kosmetisk kirurgi giver et boost til selvværdet, siger Bo Jønsson.

Undersøgelsen viser, at 6,3 procent af de adspurgte kvinder er i overvejelsesfasen, mens 1,7 procent decideret forventer at bestille tid til at en plastikkirurgisk operation i år. Det svarer til omkring 32.000 kvinder i alderen fra 18 til 69 år.

Store regionale forskelle

Hvor i landet man bor, har stor betydning for holdningen til plastikkirurgi. Undersøgelsen viser nemlig store regionale forskelle på, hvor mange der overvejer at få foretaget en operation. Mens hver niende kvinde i Region Hovedstaden går med operationstanker, er det kun hver tyvende i Region Nordjylland altså under halvt så mange.

Vi oplever stigende interesse for kosmetisk kirurgi på alle vores hospitaler, og det er tydeligt, at efterspørgslen er markant størst i Storkøbenhavn. Man kan kun gætte på en forklaring. Ud over den større åbenhed, som kendetegner metropoler, kan det også skyldes, at andelen af kvinder under 40 er større i hovedstadsområdet. Og de udgør et segment, som i større udstrækning end gennemsnittet benytter sig af plastikkirurgi, siger Bo Jønsson.

Blandt de kosmetiske plastikoperationer er brystforstørrende operationer mest populære. Det skyldes ikke mindst, at muligheden for at forstørre brysterne med eget fedt suget fra lår eller mave har udvidet målgruppen til kvinder, der ønsker sig et mere natuligt udseende uden implantater. Brystløft, korrektion af øjenlåg og maveløft indtager henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.

Fakta
Aleris-Hamlet Hospitaler er med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 11.500 operationer hvert år. http://www.aleris-hamlet.dk

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, København, Esbjerg, Nordjylland, Herning, Aalborg, overlæge, 2016, hovedstad, Region Hovedstaden, jobmarked, Fakta, kirurgi,

GingerOrganic er en helt ny form for sundhed, allerinderst inde…

Nu kan alle kvinder nemlig vælge en helt ny form for beskyttelse, som ikke blot skaber tryghed under menstruation, men også før og efter, – helt uden fare for allergiske reaktioner.GingerOrganic er en helt ny dansk serie af hygiejneprodukter, som er produceret af 100% økologisk bomuld, garanteret fri for at have gennemgået kemiske processer under forarbejdningen samt indeholder ingen skadelige eller allergifremkaldende tilsætninger eller komponenter.

Hvad siger eksperterne
Langt de fleste hygiejneprodukter på markedet frem til i dag har kunne resultere i eksem, kløe eller allergi. Det har længe bekymret AllergyCertified, som ikke hidtil er stødt på et lignende produkt som GingerOrganic.

Vi blev derfor overordentlig glade, da GingerOrganic henvendte sig i arbejdet med at få fremstillet hygiejneprodukter, der kan bruges af alle kvinder også dem med allergi. Det her er en stor hjælp, lyder det begejstret fra Ewa Daniél, Chemical Director i AllergyCertified, Danmark, som også har godkendt GingerOrganic med deres certificering.

Ifølge AllergyCertified indeholder flere konventionelle og økologiske hygiejne-produkter enten parfume, formaldehyd, blegemidler eller kolofonium, som forekommer i limen. Det resulterer i ubehag og gener som kløe, svamp og eksem, men også alvorlige allergiske reaktioner og vedvarende allergi for flere og flere kvinder, når de skal beskytte sig under menstruation og før og efter.

GingerOrganic er desuden det sundeste en nybagt mor kan vælge, da der ikke må være skadelig kemi i nærheden af undelivet, når det er allermest sårbart.

GingerOrganic By Helena Ginger Fernando-Kristensen
GingerOrganic er skabt af tidligere sygeplejerske, Helena Ginger Fernando-Kristensen. Helena erfarede i sit arbejde, at der var flere unødvendige reaktioner ved brug af konventionelle hygiejneprodukter. Blandt andet allergiske reaktioner ved brug af bind og tamponer med kemi.

Der er tilsætninger i mange produkter, som vi køber, og det skaber problemer, bl.a. allergier. Kvindens underliv bør ikke udsættes for kemi, plastik og andet, som skaber ubalancer. Det ville jeg gerne ændre, fortæller Helena, som har lagt navn til hygiejneprodukterne.

Med GingerOrganic kan kvinder føle sig trygge ved deres hygiejneprodukter. Det er sundhed allerinderst inde. Hvorfor ikke vælge økologi, når det er så tæt på vores krop, spørger Helena.

Helena vidste, hvordan problemerne kunne løses, men der fandtes ingen hygiejne-produkter uden et eller flere skadelige komponenter. Heller ingen økologiske hygiejneprodukter var helt fri for plastik. Derfor er GingerOrganic i den grad et hjertebarn for sygeplejersken og iværksætteren.

Jeg mener, at hvis man som kvinde kan slippe for ubehag og allergiske reaktioner i underlivet bare ved at bruge økologiske hygiejne-produkter, der er garanteret fri for kemi, så skal det være tilgængeligt for alle, afslutter Helena Ginger Fernando-Kristensen.

GingerOrganic er en dansk global succes og eneste økologiske serie af hygiejneprodukter i verden, som har opnået alle essentielle certificeringer – Nordisk Svane, EcoCert, GOTS, AllergyCertified og FSC.

Fra uge 20 kan GingerOrganic købes i flere dagligvarebutikker, bl.a. Føtex og Bilka.

Læs mere her

tags: Danmark, Bilka, Føtex, kemi, sygeplejerske, økologi, allergi,

Ny håndledsbandage fra Aserve

Aserve Håndled/Tommelbind.Dette håndled/tommelbind er specielt egnet til bruger med ømhed i håndled og/eller tommelfinger. Neoprenen varmer og yder en effektiv støtte omkring håndledet og tommelfinger, og lindre dermed ømhed og smerte. Det brede velcrobånd omkring håndledet er med til at sikre, at håndleds/tommelbindet altid sidder optimalt, og giver god støtte omkring håndledet.

Varenummer 4055 og fås i størrelse small til x-large, og koster kr. 170,- i vejl. udsalg.

Læs mere her

Ny tværfaglig og håndgribelig undervisningsbog til ergonomifaget

“Ergonomi” er den nyeste udgivelse i FADL’s Forlags serie af undervisningsbøger til professionsbachelorer. Bogen er en tværfaglig udgivelse, der henvender sig til sygepleje, fysioterapi og ergonomi.Den seneste bog “Ergonomi” fra FADL’s Forlag har fokus på den enkelte patient, samarbejdet med patienten og den sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår. De fire forfattere en sygeplejerske, to ergoterapeuter og en fysioterapeut gør ergonomien relevant, håndgribelig og nærværende for læseren, og forfatternes forskellige baggrunde gør bogen tværfaglig og teoretisk velbegrundet.

Kapitlerne er bygget op på en overskuelig måde og hvert kapitel indeholder et resumé og forslag
til øvelser i praksis. Foruden en grundlæggende introduktion af ergonomibegrebet kommer bogen
bl.a. ind på kognitiv og organisatorisk ergonomi, de 7 basale bevægelsesmønstre, basal biomekanik,
arbejdsstillinger, forflytningsteknik, og hjælpemidler.

Bogen er rigt illustreret og fuld af faktabokse og relevante cases, som gør bogen konkret, overskuelig og nem at læse. Ergonomi hjælper de studerende til at koble teori og praksis, så ergonomien bliver håndgribelig og anvendelig i de studerendes kliniske ophold.

Bogen henvender sig til alle tre faggruppersygepleje, fysioterapi og ergonomi. Den kan bruges af den
studerende, som er i gang med en sundhedsuddannelse, men også af den nyuddannede eller den mere
erfarne sundhedsprofessionelle til at fastholde eller videreudvikle klinisk praksis.

Til bogen er der tilknyttet et powerpointshow, som kan bruges af undervisere eller andre interesserede,
som ønsker at formidle ergonomi i undervisningen. Powerpoint-showet kan hentes gratis på fadlsforlag.dk inden for kort tid.

Bogen udkommer i dag på FADL’s Forlag.

Læs mere her

tags: uddannelse, fysioterapi, undervisning, ergoterapeut, studerende, forfatter, sygeplejerske, nyuddanned, Forlag,

Rekordstor dansk medaljehøst til VM i is-svømning i Sibirien

Som det femte bedst repræsenterede land i verden tog 26 dansker til VM i is-svømning og gjorde det historisk flot. Danmark er det tiende mest vindende land med hele 7 medaljer, vundet af Mette BL Thomsen (55-59 år) med 5 medaljer: 2 sølv (100 + 450 m fri) og 3 bronze (25 m bryst, 25 + 200 m fri) og af Jan Johansen (75-79 år) med 1 guld (25 bryst) og 1 sølv (25 m fri)Danmark har kun deltaget i verdensmesterskaber i is-svømning i alt 3 gange. For to år siden blev det til en bronzemedalje til Mette BL Thomsen, da hun som den første dansker nogensinde gennemførte kongedistancen på 450 m i Lapland i Finland, 7 km nord for polarcirklen. Til dette års VM var hendes mål at gennemføre alle 9 discipliner: 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter fri/crawl og to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter fri/crawl, og forbedre tiden på de 450 m og gennemføre distancen i svømmestilen crawl. Det blev til hele 5 medaljer til Mette BL Thomsen, der gennemførte alle 9 discipliner og i crawl forbedrede sin personlig rekord på 450 m med mere end et minut.

Ny hjemmeside og kommende sportsgren i Danmark
Mette BL Thomsen, der startede som vinterbader for 3½ år siden, har lavet hjemmesiden http://www.iceswimmer.com for at hjælpe andre til at prøve kræfter med at svømme i det kolde vand. Siden min første deltagelse i VM i Finland i marts 2014 har jeg arbejdet målrettet på udbredelsen af denne fantastiske vinterbadesport i Danmark, og jeg håber at mange flere danskere får øjnene op for glæden, der er forbundet med vinterbadning og det at turde svømme i det kolde vand, fortæller Mette BL Thomsen, der drømmer om at Danmark bliver en nation af livsglade stærke vintersvømmere, som fremover vil finde vejen sammen til kommende verdensmesterskaber og andre arrangementer i vinter-is-svømning.

Hele 4 danske kvinder svømmede 450 m i Sibirien
Nu kan Danmark glæde sig over at have 4 kvinder der har gennemført den længste distance på 450 m til et VM, fortæller Mette. Det er Dorte Ussing, Sinne Lundgaard og svømmetalentet Nadja Joy (28 år), sidstnævnte der er født med Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet). Det er kun 6 uger siden Nadja Joy for første gang hørte om VM i Sibirien, og derfor kun 6 uger Nadja har svømmetrænet uden våddragt. Derfor er det endnu mere fantastisk at Nadja Joy gennemførte de 7 discipliner inklusive de 450 som var hendes mål, fortæller Mette BL Thomsen og fortsætter: Da konkurrencen i Nadjas aldersgruppe er for stærk, blev det ikke som håbet til medaljer, men Nadja kan glæde sig over at hun er Danmarks absolut hurtigste svømmer på 100, 200 og 450 m, fortæller Mette, der har svømmetrænet med og coached både Nadja Joy og Dorte Ussing op til VM.

100 og 200 m er en leg for danskerne
Som noget nyt kunne der svømmes 100 og 200 m til VM, og det benyttede mange danskere sig af. 8 svømmede 100 m og 7 svømmede 200 m. Det blev til to danske medajler: sølv i 100 m og bronze i 200 m. Begge vundet af Mette BL Thomsen.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år og det var det 10 VM og det første VM i Rusland. VM i Sibirien blev afholdt i byen Tyumen, hvor svømmebassinet blev hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura, der løber gennem byen. Eneste tilladte påklædning i vandet er en svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning. Til VM den 8.-12. marts 2016 deltog 1275 fra 42 forskellig lande. 800 mænd. 464 kvinder, Ældste deltager er 91 år og yngste 8 år.

Fra Danmark er yngste 24 år (Catharina Høgdal) og ældste 76 år (Jan Johansen)

Læs mere her

tags: Danmark, mesterskab, Rusland, bronze, 2016, Finland, konkurrence, 2014, svømning, Fakta, coach,

Mange danskere tager kosttilskud, selvom få har brug for dem

Seks ud af ti danskere bruger et kosttilskud, selvom størstedelen får tilstrækkelige mængder af langt de fleste vitaminer og mineraler fra kosten alene. For mange er brugen af kosttilskuddene unødvendig, men for nogle kan den føre til for høje indtag af vitaminer og mineraler. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet.Selvom der ikke er anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud, spiser seks ud af ti danskere mindst et vitamin og/eller mineraltilskud.

Problemer med D-vitamin og jern
Langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten. D-vitamin og jern er dog de to gennemgående undtagelser. Vi får dækket hovedparten af D-vitaminbehovet via sollyset om sommeren, men om vinteren er kosten den væsentligste kilde til D-vitamin. Stort set alle får for lidt D-vitamin fra kosten. Desuden får kvinder i den fødedygtige alder for lidt jern.

Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 62% af de 11-17-årige og 34% af de voksne med meget høj sandsynlighed indtager for lidt D-vitamin fra kosten. Selv blandt kosttilskuds-brugere er der risiko for, at 35% af de 11-17-årige og 26% af de 18-50-årige har et utilstrækkeligt D-vitaminindtag.

For jern er indtaget fra kosten utilstrækkeligt blandt 79% af de 14-17-årige piger og 53% af de 18-50-årige kvinder. Blandt brugere af kosttilskud er der markant færre med utilstrækkeligt indtag, men der er stadig 27% af de unge piger på 14-17 år, der indtager for lidt jern.

Risiko for alt for høje indtag
Gennem kosten alene er det de færreste, der har et indtag af vitaminer og mineraler, der overskrider de øvre tolerable grænser. Dog overskrider nogle 4-10-årige grænserne for A-vitaminet retinol (30%) og zink (22%) gennem kosten alene, fordi de spiser større mængder af fødevarer, som er rige på disse næringsstoffer. Det kan fx være leverpostej.

Forbrug af kosttilskud fører ikke overraskende til en stigning i andelen af specielt 4-6-årige, der overskrider de øvre tolerable grænser for retinol (43%), jern (45%) og zink (73%). Blandt henholdsvis 7-10 årige og 11-14-årige brugere overskrides grænserne for zink (46 og 25%) og i mindre grad retinol (21 og 10%). Ligeledes er der i mindre grad overskridelser af retinol og zink blandt voksne brugere.

I modsætning til en varieret og sæsonbestemt kost har et tilskud altid det samme høje indhold af vitaminer og mineraler. Regelmæssige brugere af kosttilskud kan derfor ende med at overskride de øvre tolerable grænser gennem længere tid, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Biltoft-Jensen.

Længerevarende overskridelser er betænkelige. Det er især tilfældet med A-vitamin i form af retinol, hvor den øvre tolerable grænsefor den generelle befolkning er fastsat med henblik på at beskytte mod leverskader.

Kosttilskud med omtanke
Størstedelen af danskerne har ikke brug for at tage et kosttilskud, da en sund og varieret kost samt soleksponering med omtanke er den bedste måde at få dækket behovet for langt de fleste vitaminer og mineraler. Hvis folk alligevel ønsker et kosttilskud, så vælg det med omtanke, råder Anja Biltoft-Jensen.

Køb så vidt muligt tilskud med mindre end 100% af referenceindtaget for A-vitamin og zink i alle tilskud samt jern i børnetilskud for at undgå et indtag, der er højere end det, vi anser for tolerabelt. Undgå også megadoser, med mindre din læge har tilrådet det, for for det kan være farligt at give børn såvel som voksne for høje doser af vitaminer og mineraler. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at børn får produkter beregnet til børn, understreger hun.

Læs mere her

tags: DTU, sollys, vitaminer, mineraler, kosttilskud, D-vitamin, leverskade,

Rekordstor deltagelse af danske svømmere ved årets VM i is-svømning

26 danskere deltager ved VM i is-svømning, som i år bliver afholdt i Sibirien. De får mulighed for at dyste på ni forskellige distancer i det iskolde vand. VM-bassinet er hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura ved byen Tyumen og 4 danske kvinder stiller op på den super krævende kongedistance, der er hele 450 m.En af de kvinder der også deltog ved det sidste VM for to år siden i Finland er Mette BL Thomsen, 54 år. Hun er én af de ildsjæle, der arbejder på at udbrede kendskabet til is-svømning i Danmark: “Efter min sidste VM-deltagelse, hvor jeg vandt bronze i min aldersgruppe 50-59 år – og blev den første dansker, der svømmede 450 m i is-vand, har jeg skærpet træningen – og også arbejdet for at udbrede denne fantastiske og krævende sportsgren i Danmark”.

Mette BL Thomsen håber selvfølgelig på, at hun også i år kan få en medalje. Men bare det at gennemføre en disciplin er yderst krævende, hvor eneste tilladte påklædning er svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning: “Jeg tror på, at det umulige er muligt, og stiller op i samtlige 9 discipliner. Det vil sige 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter crawl/fri og i to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter crawl/fri”, siger Mette BL Thomsen.

Handicappet kvinde deltager på lige fod med de øvrige deltagere
Svømmetalentet Nadja Joy (28 år), som lider af Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet), deltager for første gang i en is-svømningskonkurrence. Hun stiller, trods sine udfordringer op i hele 7 distancer inklusive 450 m. Selv om hun har et handicap træner hun dagligt og blev i 2011 kåret som årets åbent-vand svømmer. Hun har tilmed ved stævner i ind og udland vundet mere end 500 svømmemedaljer. Nu vil Nadja Joy også til VM i Sibirien, og hun er et godt bud på en medalje til Danmark i år. Mette BL Thomsen har coached og flere gange svømmetrænet med Nadja Joy og hun er imponeret over denne kvinde: ” Nadja er helt speciel og hun stiller op i 7 discipliner, inklusive 450 m, der er den sværeste disciplin til VM. Det kræver mentalt overblik, en fysisk stærk krop og rigtig meget træning”. Nadja svømmetræner hele året i åbent vand, men har netop smidt våddragten for at lære at udholde den bidende kulde i det underafkølede vand. Nadjas mor Lilli Susanne Tønnesen tager med til Sibirien for at støtte Nadja, bl.a. med at tælle de baner hun svømmer.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år rundt om i verden. Den 8.-12. marts 2016 afholdes VM i Sibirien.
Svømmebassinet er hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura ved byen Tyumen.
Danmark deltager i VM for tredje gang. Første gang i Letland i 2012 med tre deltagere. I 2014, i den Finske by Rovaniemi 7 km nord for polarcirklen, deltog 20 til VM.
2 danskere høstede medaljer.
I år deltager 1276 svømmere fra 39 forskellige lande. 801 mænd og 464 kvinder.
Mere end 900 er russere, 116 kommer fra Finland, 30 fra Tyskland, 28 fra Belgien og Danmark kommer på en fornem femteplads med 26 deltagere til dette VM.
Den yngste er 8 år og den ældste er 91 år.
Fra Danmark er den yngste 24 år og den ældste 72 år.

I år konkurreres der i aldersgrupper med 5 års interval, og der uddeles guld, sølv og bronzemedaljer i alle disse grupper.
Læs mere på: https://winterswimming.ru/en/

Se video-resume af de 450 m her: https://www.youtube.com/watch v=uxtnh-FJOOI

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, Tyskland, bronze, Belgien, udland, 2012, 2016, Finland, konkurrence, Letland, 2014, svømning, Fakta, handicap, coach,